Tronex A/S

Hos Tronex får du fuld Solder Paste Inspection på begge SMD linjer

Tronex benytter fuld Solder Paste Inspection, fordi vi ved, at 70% af alle fejl i en SMD proces kan relateres til screeningen. Vi inspicerer samtlige print med et fuldt 3D laser-inspektionssystem, der kontrollerer areal, volumen, offset og højde. Maskinen har indbygget close loop funktion, der sender signal til screenprinteren, og derved kan der laves små automatiske justeringer. Det betyder, at eventuelle ukorrektheder opdages i begyndelsen af processen. Tronex bruger denne metode på begge vore SMD linjer. På den måde kan vi sikre en ensartet screening – og at kunden altid får et fejlfrit resultat, uanset om det er produktion eller prototype.

“Det betyder ganske enkelt, at vi kan sikre en ensartet kvalitet. Vi har effektiviseret processen og vores fejlprocent er simpelthen faldet internt såvel som eksternt. Kundernes tilbagemeldinger er meget positive”, fortæller Stig Nielsen, der er CEO/founder hos Tronex.