Tronex A/S

Tronex er med på E-16 i Odense

Tronex er med på E-16 i Odense

-Vores kunder har succes, og der er travlhed i udviklingsafdelingerne hos både store og små virksomheder. Det smitter af på os. For at fastholde vores position som en attraktiv samarbejdspartner, har vi det seneste år investeret store beløb i det nyeste produktionsudstyr, siger Tronex’ adm. direktør Stig Nielsen.

Tronex er kendt for altid at gå i tæt dialog med kunderne for sammen at finde de tekniske og økonomiske løsninger, der sikrer, at kundens slutprodukt bliver konkurrencedygtigt.

-Vi er med på elektronikudstillingen E-16 i Odense, fordi vi vil i dialog med virksomhederne. Vi har ingen standardløsninger, men vi ved, hvordan tingene kan produceres optimalt. Kræver det justeringer i vores produktionsudstyr, ja, så er vi også klar til det, siger Stig Nielsen.

På Tronex’ stand i hal C er det muligt at se verdensnyheden SNÖ. Det er et produkt, der sørger for den korrekte temperatur i de shots, der serveres på barer rundt om i verden. Det er Tronex, der har produceret den avancerede elektronik i produktet udviklet af det svenske firma Grad.  

De gæster, som besøger Tronex stand, har mulighed for at vinde en SNÖ.

Udstillingen finder sted i dagene fra den 6. til 8. september i Odense Congress Center.
Fri adgang til E-16 fås lettest ved at kontakte Tronex på tlf. 45 76 23 33, så mailer vi en billet.

Vi ses på stand C-4036