Fredensborg/Hørsholm, 10. august 2026 — Tronex A/S offentliggør i dag overtagelsen af B.J.M. Elektronik ApS og samler dermed to danske EMS-virksomheder med fælles fokus på kvalitet, fleksibilitet og tætte kunderelationer.
Overtagelsen er et strategisk skridt i Tronex’ fortsatte udvikling som en stærk dansk EMS-partner. I første halvår 2026 overtog Tronex CYTech i Thailand og etablerede Tronex (Thailand) Co. Ltd. for at udvide den generelle produktionskapacitet og styrke den lokale tilstedeværelse. Overtagelsen af B.J.M. passer naturligt ind i denne langsigtede strategi ved at kombinere komplementære kompetencer og styrke evnen til at understøtte kunderne med pålidelige, fleksible og teknisk kompetente EMS-ydelser.
For kunder, leverandører og medarbejdere er det centrale budskab kontinuitet. Det er business as usual med samme fokus på kvalitet, dialog og pålideligt samarbejde, som har kendetegnet B.J.M. gennem mange år. Tronex vil bygge videre på dette fundament og samtidig give kunderne adgang til bredere kapacitet og produktionsmuligheder i Danmark og Thailand.
“B.J.M. har dygtige medarbejdere, en loyal kundebase og kompetencer, der passer naturligt ind i Tronex’ forretning. Vi glæder os til at føre virksomheden videre og fortsat understøtte kunderne med fleksible og teknisk stærke EMS-løsninger,” siger Karsten Omann, CEO i Tronex A/S.
“Det har været vigtigt at finde en køber, som forstår B.J.M.’s forretning, kunder og medarbejdere. Vi er overbeviste om, at Tronex er den rette ejer til at videreføre og udvikle virksomheden på en tryg og professionel måde,” siger Tina Brandt, ejer af B.J.M. Elektronik ApS.
I den kommende periode vil Tronex være i tæt dialog med B.J.M.’s kunder om de muligheder, som overtagelsen skaber. Vi vil samtidig gerne takke Tina Brandt og Jørgen Madsen, B.J.M.’s medarbejdere, kunder og leverandører for det stærke fundament, der er opbygget gennem mange år.
Om Tronex A/S
Tronex A/S er en dansk EMS-virksomhed med base i Fredensborg. Tronex understøtter kunder med elektronikproduktion, teknisk ekspertise og fleksible produktionsløsninger i Danmark og Thailand.
Om B.J.M. Elektronik ApS
B.J.M. Elektronik ApS er en dansk EMS-virksomhed med base i Hørsholm og mange års erfaring inden for elektronikproduktion, montage, lodning, indkøb og test.
Pressekontakt:
CEO, Karsten Omann, kom@tronex.dk, +45 61 61 36 22